Alfredo Espresso Cremazzurro er inspireret af Sicilien. Den har en smag, som bedst kan beskrives som livlig, intens og rustik. En Espresso med kant - perfekt til dig, som føler dig hjemme i det sydlige Italien med en robust og varm Espresso.
Denne kaffe er lavet på 100% omhyggeligt udvalgte og langtidsristede Robustabønner fra Vietnam, hvilket giver den sin særlige fylde og krydrede smag med noter af tobak og bittersød chokolade. Den har en fast og næsten uigennemtrængelig crema, hvilket også bidrager til dens navn.
Her får du en mørk Espresso med en herlig, tyk crema, som bringer tankerne hen på en kaffebar i Palermo. Den skiller sig ud med en bemærkelsesværdig fylde, som giver masser af mundfølelse med krydrede, bitre noter og en behagelig sødme. En helt speciel Espresso med et lavt syreindhold.