Et meget almindeligt problem er at pudeholderen ikke vedligeholdes og at der derved sætter sig kaffeolie på sien i pudeholderen som ender med at blokere for gennemløbet. Resultatet bliver som oftest at kaffemængden svinder ind og bliver mindre og mindre for hver kop du brygger. Eller at kvaliteten af kaffen varierer meget. Pudeholderen skal rengøres, f.eks. i opvaskemaskine, helst en gang ugentligt. Derudover anbefales det at pudeholderen renses jævnligt (gerne 1 gang hver manede) med citronsyre tabletter, som kan købes hos os: Klik her. Hvis du allerede oplever problemer med mængde eller kvalitet af kaffe og det kan tænkes at det er her dit problem ligger, vil vi først og fremmest anbefale dig at tage pudeholderen ud og rense den for aflejringer med en opvaskebørste eller nål (se nedenstående billede). Herefter bør vedligeholdelsesproceduren følges jævnligt som beskrevet ovenfor. Rengør pudeholderen på Senseo Ved afkalkning er det også vigtigt at følge brugsanvisningen meget nøje. En meget almindelig fejl ved afkalkning er, at man glemmer at lægge en brugt kaffepude i pudeholderen under afkalkningsprocessen. Dette skal gøres for at kalkaflejringerne i maskinen ikke sætter sig i pudeholderen og derved forringer maskinens ydeevne. Vi sælger også kaffepudeholderne til alle typer Senseo maskiner. Kontakt os gerne hvis du skal have hjælp med at finde den rigtige reservedel. En oversigt findes her. |