Café Intención Aromatico har en naturligt krydret smag og en velafbalanceret aroma, og styrkemæssigt ligger den lige over midten af styrkeskalaen. Kaffen er baseret på nøje udvalgte kaffebønner fra nogle af de bedste kaffeplantager i verden i Central- og Sydamerika, og bønnerne er blevet ristet og forarbejdet med en helt særlig teknik. Kaffebønnerne er desuden 100% økologiske, Fairtrade-certificerede Arabica-kaffebønner af absolut højeste kvalitet, og dyrkningen foregår i mindre kooperativer under naturlige forhold uden tilsætning af kunstgødning - derfor det økologiske kvalitetsstempel!
Café Intención Aromatico er en af vores mest populære kaffer - ikke blot blandt vores kunder, men også her på kontoret. Det er derfor til manges store glæde, at man ikke kun kan nyde denne fantastiske økologiske Fairtrade-kaffe som hele bønner, men nu også derhjemme i Senseo-maskinen!
Café Intención Aromatico er en exceptionel kaffe lavet på de allerfineste kaffebønner, og resultatet er derefter: Her får du virkelig en dejlig kaffe med en fin og letkrydret aroma og - ikke mindst - en fløjlsblød, gyldenbrun crema!